Øget job-optimisme i elbranchen

Med de stigende temperaturer og er også forventningerne til beskæftigelsen gået i vejret

Efter, at den i marts var let stigende, er optimismen i elbranchen gået til nærmest boblende i april. De nye konjunkturtal fra Danmarks Statistik viser, at forventningerne til beskæftigelsen på området har taget et pænt hop opad den seneste måned.

Danmarks Statistik konjunkturtal beskæftigelse elinstallation - april 2019

Udviklingen er gået den vej siden januar, hvor nettotallet for elinstallation tog et dyk ned til tre. Herefter steg det til henholdsvis otte og ni i februar og marts. I april er tallet 14.

Nettotallet viser forskellen mellem de procentdele af virksomheder, der angiver forventninger til henholdsvis en positiv og negativ udvikling i beskæftigelsen de kommende tre måneder. Når tallet er positivt, er der altså flest, der forventer en positiv udvikling.

Nettotallet 14 er også højere end forventningerne på samme tid sidste år, hvor tallet var 13. Det ser altså ud til, at elektrikerne kan gå sommeren trygt i møde, hvad angår den i forvejen positive jobsituation.