Arbejdsløsheden er stort set uændret

Procenten faldt en smule fra februar til marts

Et fald på 0,06 procent. Ændringen er næsten ikke til at få øje, når man studerer statistikken over arbejdsløsheden blandt medlemmerne af Dansk El-Forbunds a-kasse.

A-statistik marts 19: Tabel

I februar var arbejdsløsheden 1,31 procent, og i marts var den 1,25. Det svarer til 12 færre ’heltidsarbejdsløse’ elektrikere.

Heller ikke over længere tid er der sket de store ændringer: I marts 2018 var procenten 1,23.

Den gunstige beskæftigelsessituation kommer – igen – alle aldersgrupper til gode. Kun de 25-29-årige kommer lige netop over to procent, mere præcist med tallet 2,01.

Ofte har aldersgruppen 40-44 år den laveste procent. Men i marts er de ligesom i februar overgået af de 50-54-årige. Begge grupper har under en procent arbejdsløse – henholdsvis 0,84 og 0,69.

Elektrikerne kan snart fejre et mindre ’jubilæum’ med lave arbejdsløshedstal: Senest, den samlede procent for hele landet lå over to, var i andet kvartal 2015.

A-statistik marts 19: Aldersgrupper